Rids af bibliotekets historie 1930-2005
af Flemming Skude

- Optakten som håndbogssamling
- Hovedfagbibliotek for byggeri og planlægning
- Flytning til Tordenskjoldsgade
- Besat under Studenteroprøret
- Oprustning af BSA
- Udflytning til Holmen
- KASB



RIDS AF BIBLIOTEKETS HISTORIE
1930-2005

Optakten som håndbogssamling
Især to omstændigheder gav anledning til oprettelse af et særligt studiearkiv på Kunstakademiets Arkitektskole. Den ene var funktionalismens opgør mod den herskende klassicisme, som i årene efter 1.verdenskrig førte til en formgivning og bygningsteknologi så fuldstændig forskellig fra, hvad der tidligere var set i arkitekturhistorien. Den anden årsag var Kunstakademiets Bibliotek, der i hundrede år havde serviceret arkitektstuderende, men som under Aage Marcus daværende ledelse forsømte sin pligt til at anskaffe litteratur om de nye arkitekturformer.

I forståelig frustration over i Akademiregi at være forment adgang til inspiration og information om den seneste udvikling i Europas toneangivende nationer foretog en gruppe arkitektstuderende (alle tilhørende Foreningen af 3.december 1892) i 1928 en fredelig besættelse af et lokale på arkitektskolen, som de skønnede egnet som ramme om studiet af funktionalismens byggeteknik. Besættelsen var klart ulovlig, men inden for det følgende døgn resolverede skolens professorer, at der kunne være en vis rimelighed og berettigelse i at indrette et studielokale, som ønsket af de studerende. Så allerede året efter (1929) indledtes en systematisk indsamling af arbejdstegninger, fotografier, materialeprøver og bygningsbeskrivelser hos danske arkitekter. I starten stod arkitekt Jens Houmøller Klemmensen i spidsen for arkivet, men i forbindelse med en formel overdragelse til Akademiet tiltrådte arkitekt Dan Fink(1908-98) ledelsen 1.oktober 1930.


Til toppen


Hovedfagbibliotek for byggeri og planlægning
Bygningsteknisk Studiearkiv/BSA kom på finansloven i 1933 og blev i samme ombæring gjort offentligt tilgængeligt med status af hovedfagbibliotek inden for byggeri og fysisk planlægning.

I Studiearkivets første år var de beskedne samlinger under overvågning af en kontorassistent de få timer om ugen, samlingerne var tilgængelige. Men efter Dan Finks tiltrædelse udviklede biblioteket sig hurtigt og fik mange eksterne brugere, især inden for byggebranchen. Som leder lagde Fink stor vægt på at dokumentere arkitekturhistorie og byggeteknik såvel ved egne samlinger af publikationer, tegninger mv. som ved et stort udvalg af bibliografiske hjælpemidler. Helt i overensstemmelse med modernismens rationelle idealer søgte Fink med utrættelig flid at systematisere enhver tilgængelig viden om bygningsteknologi i ind- og udland. Og med samlingernes udpræget tekniske fundament skulle Studiearkivet snart udvikle sig til mere end et alternativ til Kunstakademiets kunsthistoriske og bagudrettede indkøbspolitik.


Flytning til Tordenskjoldsgade
Fra de første lokaler på Charlottenborg flyttede Studiearkivet i 1942 til baghuset Tordenskjoldsgade 3, hvor det i 1955 udvidede til forhuset. Derfra rykkede det allerede i starten af 1960’erne over på den anden side af Tordenskjoldsgade - til nr.10, hvor det forblev i en snes år. Skulle de daværende brugere af Studiearkivet kritisere noget måtte det blive den næsten Kafkaske stemning i de relativt trange lokaler på toppen af Tordenskjoldsgade, hvor turen op til samlingerne enten foregik via en klaustrofobisk elevator eller den tunge gang ad trappen udenom elevatoren, der ligeledes førte til husets øverste etager. Uanset hvilke informationer de studerende søgte, blev de på samtlige vægge mødt af reoler fra gulv til loft, reoler så høje at de øverste hylder kun var tilgængelige ved hjælp af stiger. Kunne pladsen end forekomme trang, var der intet at udsætte på personalets hjælpsomhed. Ligesom der var fri adgang til at forsyne sig med inspiration fra alle hylder – uden anden restriktion end at det ønskede jo kunne være udlånt. Alt sammen i slående kontrast til udlånspraksis på Kunstakademiets Bibliotek, hvor lånere måtte igennem en omstændelig procedure ved at låneren først skulle udfylde ønskesedler og derpå væbne sig med tålmod i op til en time, før de bestilte materialer dukkede op i en kasse til rekvirenten.


Til toppen


Besat under Studenteroprøret
Under Studenteroprøret i 1968 var kampråbet på Arkitektskolen: ’Først rød så arkitekt’. Som led i angrebet på hierarkiet og autoriteterne blev også Studiearkivet på et tidspunkt besat, hvilket bød Dan Fink inderligt imod, så han skyndsomt valgte at fordufte. I den efterfølgende dialog mellem personalet og besætterne nåede parterne i al fordragelighed snart til enighed om et fælles syn på situationen, hvorefter besætterne hævede deres blokade samme dag.

Fink fortsatte som leder frem til april 1979. Og selv om personalet stadig husker ham for at arrangere børnedage for personalets børn, hvor han efter sigende nød rollen som vært i fulde drag (hans eget ægteskab var barnløst), kunne han som arbejdsgiver vise sig lige så nøjeregnende med arbejdstiden som med sin byggedokumentation, eftersom han opsatte stempelure for at kontrollerede de ansattes arbejdstid. Finks egen arbejdstid var derimod 13½ time ugentlig, omhyggelig udregnet på grundlag af, hvad han mente modsvarede en passende akademikerløn. Til stor fortrydelse for Fink gav hans vedholdende insisteren på at få sin stilling som leder af Studiearkivet opgraderet til et professorat mere anledning til irritation end til sympati endsige det ønskede resultat i Akademirådet, husker skolens tidligere rektor, Tobias Faber.


Oprustning af BSA
Fra Dan Finks fratræden 30.april 1979 og frem til 1981 var BSA styret af en såkaldt ’kollektiv ledelse’ med en repræsentant for hver faggruppe. I denne overgangsperiode udarbejdede det såkaldte Søren Rasmussen-udvalg retningslinier for Studiearkivets fremtidige rolle i relation til byggeriets udvikling. Resultatet blev en anbefaling af en betydelig personalemæssig oprustning med fagreferenter på såvel ingeniør- som arkitektside. Så det var med udsigt til fremtidige ressourceforbedringer at arkitekt Steen Estvad Petersen (f.1938) tiltrådte som overbibliotekar fra 1981. Hans første handling blev ansættelsen af tre fagreferenter og udarbejdelse af indretningsplaner for stueetagen af Peder Skramsgade 2D, hvortil Studiearkivet eller BSA, som det almindeligvis blev benævnt, flyttede i 1983 som følge af Det Kongelige Teaters udvidelse.

Udover at få lysere og lettere tilgængelige lokaler i fysisk forbindelse med arkitektskolens studieafdelinger, skiftede biblioteket samtidig navn til det mere mundrette Byggeriets Studiearkiv og oprustede omgående skolens udadvendte aktiviteter ved at arrangere offentlige forelæsningsrækker i Charlottenborgs Festsal. Sådanne offentlige arrangementer havde ligget helt i brak alle årene efter 1968. Desuden udvidede biblioteket sine serviceaktiviteter med at udsende kompendier i serien BSA-Arkitektur, til almindelig glæde for en voksende brugerskare.

Efter en række møder mellem Kunstakademiets Bibliotek og BSA om mulig fremtidig samdrift konkluderede en rapport af 6. november 1990 at et sådant næppe var hensigtsmæssigt med så divergerende udlånskultur og målgrupper.


Til toppen


Udflytning til Holmen
Og allerede et par år senere stod det klart, at BSA geografisk måtte flytte teltpælene op, denne gang så langt som til Holmen, som flåden netop havde rømmet. Lokaleforholdene på Arkitektskolen havde længe været trange og spredt på flere adresser, så med et var der udsigt til både at samle alle skolens faciliteter og få bedre plads. Ikke mindst BSA var blevet tilgodeset med et af de smukkeste og mest velbelyste interiører til sin fremtidige bibliotekssal i den tidligere Kleinsmedje fra 1920. Lokalet minder mest af alt om et højt kirkeskib flankeret af et sideskib til hver side – og med sin egen, lille kontorbygning syd for hovedrummet. Udflytningen foregik med nogen sendrægtighed i årene 1998-99, dels på grund af uvilje mod flytning fra personalets side, dels på grund af manglende bevillinger til at indrette bibliotekets rum efter samme standard som de først udflyttede skolefunktioner. Så sent som i 1999 var der ønske fra Kulturministeriet om samdrift af BSA og bibliotekerne på Teaterskolen, Filmskolen og Rytmisk Musikkonservatorium, men også denne gang kom bibliotekskulturen og spørgsmålet om offentlig tilgængelighed i vejen for en realisering. I stedet fastholdt Teaterskolen sin ret til at få andel af ’Fællesbygningen’ i form af Klejnsmedjens to nordligste fag som blev adskilt fra BSA med en større glasvæg.


KASB
Fuldt styr på indretningen og overgang fra trykte bibliografier og kartoteker til online baser blev først en realitet i årene umiddelbart efter årtusindskiftet under ledelse af overbibliotekar Rene Steffensen. Studiearkivet skiftede 1. september 2000 navn til KASB, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek. Navnet var ikke den eneste forandring. Der blev oprustet på det elektroniske område, med adgang til databaser og automater til selvbetjening. ARKADE blev udviklet - et netværks samarbejde med arkitektur- og kunstbiblioteker. Og KASB etablerede ikke mindst arkitekturbilleder.dk - en fri adgang til fotos af dansk arkitektur i det 20. og 21. århundrede. Steffensens linje med udvikling af biblioteket er siden 2004 blevet videreudbygget under overbibliotekar Ditte Jessing med fortsat oprustning af alskens elektroniske tiltag.

Flemming Skude


"Biblioteket på Kunstakademiets arkitektskole er verdens bedste", udtalte tyske Dagmar Richter som tidligere studerende på KA og nu internationalt berømt arkitekt.


Til toppen


Printvenlig version